Køb dansesko til latin dans hos Empiresko - 20224280
- Kvalitets dansesko siden 1970

Dame Latin dansesko

På denne side finder du vores udvalg af dame dansesko til latin.
Udover latin dans, kan mange af danseskoene også bruges til linedance, seniordans, salsa, argentinsk tango, swing mm. Danseskoene har alle spaltsåler, og er af en god kvalitet med god pasform og stor komfort.
Skoene er alle produceret i Tyskland.

Til trods for at danseskoene er beregnet til indendørs brug, idet sålerne ikke er beregnet til vejret udenfor, er der mange af vore kunder der benytter dem til fest eller på kontoret, hvor man ønsker en pæn og komfortabel sko, som man kan have på i mange timer.
Er du lige startet med at danse, bør du overveje, hvor høj hælen skal være på dine nye dansesko. Vores anbefaling er, at du ikke vælger en for høj hæl til at starte med. I modsat fald kan du risikere, at du bruger for megen energi på at "styre hælene", og mindre på at nyde dansen. Dette er naturligvis helt individuelt.

Vedligeholdelse af Diamants dansesko
– Læder, syntetiske materialer og lak vedligeholdes nemmest med en blød klud og Diamant skopleje
– Ruskind rengøres med en ruskindbørste, er skoene særlig snavsede kan en behandling med Diamant’s skopleje anbefales, hvorefter skoene børstes med en ruskindbørste når de er tørre
– Sålerne skal ikke behandles, men kradses op med en spaltbørste, når sålerne føles for glatte, så fæstet i gulvet bibeholdes

Som et led i den løbende udvikling, vil alle modeller efterhånden blive opdateret med henblik på en større komfort og minimering af de belastninger kroppen kan opleve under dansen. Et eksempel på dette er indersålen, som er udskiftet med et super blødt og antibakterielt microfiber-materiale fra Italien.

Vigtigt
– Sko, hvor materialet er syntetisk, glimmer eller trykt ruskind læder kan skades gennem den friktion, der opstår under dansen. Denne form for skade kan ikke repareres, og ikke angives som reklamationsgrund.